Hop til hovedindholdet

Osteoporoseforeningen logo

Kursus for frivillige: Fra deltager til ambassadør


Dato og tid

Tirsdag d. 25. februar 2025 kl. 10:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 24. februar 2025 kl. 23:00

Sted

Fælleshuset, Johan Semps gade 5, 1402 København K Fælleshuset
Johan Semps gade 5
1402 København K

Kursus for frivillige: Fra deltager til ambassadør


Beskrivelse af kurset

Hvordan skaber vi et godt arrangement, hvor deltagerne får både inspiration og lyst til at støtte knoglesagen? På dette kursus skal vi arbejde med oplevelsen af vores lokale arrangementer - lige fra den venlige reminder på mail til selve arrangementet og den gode opfølgning. Få gode råd som du kan bruge med det samme - og mød andre frivillige. 

På dette kursus vil foredragsholder Vibeke Kelway og Johanne tage dig igennem en spændende dag, hvor du både vil få ny inspiration samt tid til at arbejde med konkrete opgaver, så du er klar til at tage dine nye erfaringer og viden med hjem i din lokalafdeling. 

Dagen vil veksle mellem oplæg fra Vibeke Kelway og sessioner hvor vi arbejder i enten grupper eller alene. 

På dagen skal vi arbejede med:

  • At lave en rigtig god velkomst til et arrangement
  • At skabe god stemning undervejs og arbejde med at rekruttere nye medlemmer, ambassadører og frivillige som har lyst til at arbejde for knoglesagen
  • At lave en god afrunding på arrangementet
  • At bruge NemTilmeld til at sende beskeder ud før og efter arrangementet, for både at yde god service, skabe opmærksomhed til kommende arrangementer samt at få nye medlemmer og frivillige
Derudover vil du møde andre frivillige og få masser af inspiration til dit kommende arbejde
 

Program for dagen (der kan ske ændringer):

kl. 10-10.30: Tjek ind og morgenmad. 
Vi får også lige styr på det tekniske

kl. 10.30-12: Det gode værtsskab. 
Først et oplæg fra Vibeke Kelway, dernæst skal vi arbejde med det i grupper. Vi vil komme ind på emner som: Hvordan byder vi velkommen? Hvordan rekrutterer vi lokalt og skaber ambassadører? Hvordan får vi sendt deltagerne godt hjem? Hvordan får vi deltagerne til at melde sig til de næste arrangement?

kl. 12-12.45: Frokost og hygge

kl. 12.45-14.30: NemTilmeld og hvordan vi bruger systemet til at sende beskeder ud som understøtter det gode værtsskab og ambassadører.
Først et oplæg af Vibeke Kelway, og dernæst skal vi arbejde med det på hver vores computer. 

kl. 14.30-15: Fælles opsamling af afrunding på dagen

Det bliver en rigtig god og hyggelig dag, hvor der også bliver rig mulighed for at tale med hinanden på kryds og tværs og dele erfaringer og ideer. 

 

Hvem kan deltage?
Kurset er for alle frivillige i Osteoporoseforeningen. Både for dig som aldrig har arbejdet med NemTilmeld før, og for dig som er øvet og måske var med på kursus sidste år. Vi tilpasser indholdet, så I alle får stort udbytte. 

Det er også for dig som arrangerer eller hjælper til ved lokale foredrag og arrangementer. Både hvis du er værten på dagen, men også hvis du har andre roller.

Kurset bygger videre på tidligere kurser og foredrag, men kan sagtens stå alene, hvis du ikke har deltaget tidligere. Der er ingen krav til at deltage - alle vil få et udbytte. 

 

Praktisk om dagen

Husk computer: Da dagen er praktisk orienteret, og vi skal øve os i programmet NemTilmeld, er det meget vigtigt, at du medbringer en computer. Kontakt os, hvis du har problemer med det - så finder vi en løsning!

 

Om underviseren

Vibeke Kelway har igennem mange år arbejdet som marketingchef i både København og London.

I 2024 har hun stået for første runde af kurser i Osteoporoseforeningen om NemTilmeld og nyhedsbreve. Hun holdte desuden oplæg til vores formandsmøde i februar om "Det gode arrangement". 

Vibeke er selvstændig i sit firma Mighty Acorn og arbejder med frivillige i en deltids projektstilling. Derudover har hun osteoporose tæt inde på livet.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Osteoporoseforeningen
Tlf: +45 86139111
info@osteoporose.dk

Kontaktinformation til arrangør

Osteoporoseforeningen
Tlf: +45 86139111
info@osteoporose.dk