
Indlæser
Tirsdag d. 6. december 2022 kl. 15:30 til 17:00
Tirsdag d. 6. december 2022 kl. 15:00
Webinar Webinar
Har din patient knogleskørhed?
Når osteoporose følger med andre sygdomme og behandlinger
Vidste du, at D-vitamin-mangel er en hyppig årsag til udvikling af lav knoglemasse? Og at osteoporose er følgesygdom til så forskellige sygdomme og behandlinger som stofskiftesygdomme, forhøjet PTH-produktion, kræftsygdomme, antihormonbehandling, testosteronmangel og kroniske inflammationstilstande?
Og vidste du, at ca. 50.000 danskere hvert eneste år bliver sat i langvarig steroidbehandling med prednison (binyrebarkhormon), fordi de lider af fx gigt-, lunge-, mave-tarm-, bindevævs- og hudsygdomme – og at behandlingen har en skadelig effekt på knoglerne og øger frakturrisikoen?
Osteoporose rammer hver 3. kvinde og hver 6. mand. Hos cirka 25 % af kvinderne, er sygdommen opstået på grund af anden sygdom eller behandling. For mændene er det omkring 40 %. Bliver sygdommen ikke opdaget og behandlet, kan den have store konsekvenser for det enkelte menneskes funktionsevne og livskvalitet.
Derfor inviterer Osteoporoseforeningen til webinar om sekundær osteoporose.
Deltag i webinaret og mød førende eksperter på området:
Du bliver klogere på:
Målgruppe: Webinaret henvender sig til sundhedsfagligt personale. Det kunne være sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter og diætister i kommuner, almen praksis, egen klinik og på sygehuse samt farmakonomer og farmaceuter. Det kunne også være andre faggrupper eller private med særlig interesse for området.
Alle tilmeldte vil efter webinaret få tilsendt et link med optagelsen af webinaret. Denne vil kunne ses syv dage efter webinaret gratis. Herefter skal man være medlem af Osteoporoseforeningen for at tilgå webinaret.
Så kan du ikke deltage på selve tidspunktet, har du mulighed for at melde dig til og se webinaret når det passer dig efterfølgende.