Hop til hovedindholdet

Osteoporoseforeningen logo

Frivilligtræf i Osteoporoseforeningen


Dato og tid

Torsdag d. 1. maj 2025 kl. 09:30 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 22. april 2025 kl. 10:00

Sted

DGI-huset Aarhus, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus DGI-huset Aarhus
Værkmestergade 17
8000 Aarhus

Frivilligtræf i Osteoporoseforeningen


Arrangementsbeskrivelse

Kære frivillig i Osteoporoseforeningen!
 
Kom med, når vi afholder Osteoporoseforeningens første frivilligtræf!

Det sker torsdag d. 1. maj 2025
 
Tid: Vi åbner dørene kl 9.30. Det officielle program er fra kl 10.30 og vi slutter kl. 17.00
Sted: DGI-huset, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus lige bag ved Bruuns Galleri og tæt på Banegården.
 

Program for dagen:

Fra kl. 9.30: Dørene åbner: ankomst og kaffe

 

10.30: Velkomst v. landsformand Linda Garlov og fællessang

 

Plenumoplæg med DGI-konsulent og frivillig-ildsjæl Christine winding-lauritzen: 

 

”Hvordan gør man foreningen synlig og interessant ude i lokalsamfundet?”
 
Vi skyder frivilligtræffet i gang med Christines inspirerende oplæg om kreative vinkler på både kommunikation og events og aktiviteter, som har fokus på at styrke de lokale fællesskaber og blive en synlig aktør lokalt.
 
Christina har fra sit store frivillige virke i blandt andet Beder Malling Idrætsforening og Café Klubånd stor erfaring med at skabe et positivt "brand" omkring foreningen, som aktiv lokal aktør med engagerede frivillige. ”Hvad kan man påvirke lokalt med sin forening, og hvordan kan man arbejde med sin organisering?” spørger Christine.
 
Som ildsjæl bag lokale aktiviteter tænker Christine ud af boksen for at skabe spændende og kreative resultater. Hun vil komme ind på spørgsmål som: 

•    hvordan får vi ressourcer og midler til at slå til?
•    hvordan får man nye samarbejdspartnere, og hvordan kan man tiltrække nye frivillige og gæster til sine arrangementer?
•    hvordan bliver man ved med at være interessant som lokalforening, og hvad betyder fællesskabet? 
 
Om oplægsholderen: 
Christine Winding-Lauritzen er konsulent ved DGI og frivillig ildsjæl. Hun har et stort engagement i det lokale foreningsliv, er vild med sport og helt generelt oplevelser, og så har hun selv osteoporose i familien. Som foreningsudvikler har Christine stor erfaring med udvikling af kampagner og metoder, som udvikler foreningslivet.
 

"Vi ryster skuldrene” v. pilatesinstruktør AnnBett Kirkebæk

 

 

Kl. 11.20: Workshops

Vælg mellem følgende tre workshops. Tilmelding til workshop sendes pr. mail efter d. 10. april.

 

Workshop 1:

"Træn den gode kommunikation og bidrag til arbejdet med bæredygtige lokale bestyrelser."

Workshopbeskrivelse 
Til denne workshop skal vi arbejde med noget af det, der understøtter et godt samarbejde og opgavefordeling i jeres frivillige bestyrelser, nemlig den gode kommunikation.

Sammen med workshopfacilitator Sune Lohse, vil du her blive klogere på, hvorfor den løbende kommunikation og forståelse af motivation er en grundsten i en velfungerende bestyrelse. 

Vi skal arbejde med, hvordan forventningsafstemning og gode kommunikationsvaner kan gribes an i den frivillige bestyrelse med mange forskellige frivillige, ønsker og ideer. Og vi zoome ind på, hvordan vi kommunikerer om, hvad vi hver især er gode til, og hvad vi har lyst til at arbejde med. 
Så kom med ind i kommunikationslaboratoriet og få nye værktøjer med hjem til jeres frivillige bestyrelse og det gode, bæredygtigt samarbejde!  
 
Om workshopfacilitatoren:
Sune Lohse står bag firmaet ’Soft Eyes’, hvor han blandt laver workshops og foredrag inden for ledelse, kommunikation og facilitering af gode relationer. 
Sune Lohse er mangeårig frivilligleder i FDF og forfatter blandt andet til bøgerne ’Fremtidens helte” og ’Gode relationer kræver mere end kaffe’.

 

 

Workshop 2:

”Få lokalpolitikerne med på osteoporosesagen” 

Workshopbeskrivelse
Vil du lære, hvordan du får lokalpolitikerne til at lytte og handle på foreningens sag? Både i forbindelse med et forestående kommunalvalg men også helt generelt. Så er denne workshop noget for dig!

• Bliv tryg ved at kontakte lokalpolitikere – hvordan tager du den første kontakt, og hvordan formidler du din sag klart og præcist?
• Lær at spille ind på den rigtige måde – forstå politikernes dagsorden, og brug den viden til din fordel. Hvordan sikrer du, at din sag bliver hørt?
• Hvem kan hjælpe jer? – kortlæg relevante aktører i din by, der kan støtte din sag politisk.

Er du klar til at gøre en forskel? Vælg denne workshop og bliv klædt på til at påvirke lokalt!

Erfaring eller ej – alle kan være med!
Vi får inspirationsoplæg og arbejder med cases i grupper, så du får hands-on erfaring, sparring og gode råd fra både oplægsholder og medfrivillige.
Målet er, at du går fra workshoppen med praktisk viden, konkrete redskaber og mod på at tage det næste skridt – uanset om du har erfaring med politisk arbejde eller ej.

Om workshopfacilitatoren

Torben Dreier har lang karriere indenfor folkeoplysning og foreningsliv. Leder af FO-Aarhus siden 1983 FO-Aarhus og tidligere næstformand i Aarhus Kommunes udvalg for frivillighed og samskabelse. Torben Dreier har siden 2022 været formand for Ældre Sagen i Aarhus, hvor han har sat fokus på at bekæmpe ensomhed blandt ældre.
Et af de nyere initiativer under hans ledelse er etableringen af et frivilligkorps i samarbejde med Aarhus Kommune. Torben Dreier er kendt for sit stærke fokus på at engagere lokalsamfundet og skabe projekter, der inkluderer samfundets mest udsatte grupper.

 

Workshop 3: 

”Vi skaber et nyt foredragskoncept for målgruppen 40+”

Workshopbeskrivelse
Osteoporoseforeningen sætter med kampagnen “kend dine knogler” fokus en yngre målgruppe. 
 
På workshoppen bruger vi den viden vi har fra kampagnen til at sætte os i målgruppens sted og leger med at udvikle nye typer af arrangementer med et sundhedsfaglig fokus som er relevante for netop denne nye målgruppe.
Vi skal tænke nyt og tænke stort og alligevel ende ud med en række konkrete ideer som foreningen kan arbejde videre med.
 
Om workshopfacilitatoren
Mette Billenstein Schriver har siden 2014 arbejdet med procesfacilitering og undervisning. Først som selvstændig konsulent i virksomheden Medskab og senere som lektor på erhvervsakademi Aarhus.  
Mette inddrager forskellige kreative metoder som gør at deltagerne bruger både hoveder og hænder fordi de bedste resultater opnås netop her. 

 

13.00: Frokost

 

14.00: "Vi ryster skuldrene” v. pilatesinstruktør AnnBett Kirkebæk

 

14.10: Åbning af Markedspladsen v. HKH. Prinsesse Benedikte

 

14.30: ’Markedspladsen’

Vælg i alt tre inspirerende oplæg. Tilmelding til oplæg på markedspladsen sendes pr. mail efter d. 10. april.

 

Stand nr. 1:  Placebo og nocebo-effekter
v. fysioterapeut Sönke Bohlmann

 

Stand nr. 2: Ny national kampagne: Kend dine knogler
v. kommunikationschef Ane Eskildsen

Hør om Osteoporoseforeningens kommende nationale kampagne målrettet alle danskere over 40 år, og hvor vi skal have 100.000 danskere til at teste deres risiko for knogleskørhed. Hør om baggrunden for kampagnen, hvad vi håber på at opnå og få et indblik i processen med at udvikle kampagnens budskaber og den nye test. Har du gode ideer til lokal udbredelse, så tag dem med her. 
 
 
 
Stand nr. 3: Hør om Alendronat,
v. Overlæge Lars Hyldstrup
 
 
 
Stand nr. 4: Hør om bælgfrugter – en god kilde til protein og kalk.
v. diætist Esther Dagmar Andersen
 
Bælgfrugterne vinder ind på det danske spisebord. Men hvad er det, der er særligt ved dem, og hvilke forskellige typer kan være gode at kende til? Kom og få tips og tricks til dine retter med linser, ærter og bønner!
 
 
 
Stand nr. 5: Fodboldfitness for knoglerne,
ved Morten B. Randers, lektor ved Syddansk Universitet, Institut for idræt og biomekanik
 
 
 
Stand nr. 6: Deltag i Osteoporoseforeningens lægehuskampagne
v. Osteoporoseforeningens sygeplejerske Anne-Louise Bøgh Nørregaard
 
Kom og hør, hvordan du kan være med til at udbrede viden hos de praktiserende læger. Ved at flytte viden til lægehusene, kan du bidrage til at skabe større tryghed for patienterne, og klæde dem på, til bedre at kunne håndtere livet med knogleskørhed.  
 
 
 
 
Stand nr. 7: Osteoporose i et samfundsøkonomisk perspektiv
v. Landsformand Linda Garlov og professor Bente Langdahl

Hvordan arbejder foreningen politisk for en tidligere og bedre forebyggelsesindsats?

 

 

15.30: Kaffe

 

16.00: Fælles: ”Hjernetræning for alle”, v. hjernetræner Gitte Nygaard.

 

Afrunding på dagen v. Linda Garlov

 

17.00: Tak for i dag

 
Vi glæder os til at se jer!
 
De bedste hilsner,
Planlægningsgruppen
 
Merete Møller, lokalafdeling Trekantsområdet
Conny Jørgensen, lokalafdeling Djursland
og Johanne, landssekretariatet

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Osteoporoseforeningen
Tlf: +45 86 13 91 11
info@osteoporose.dk

Kontaktinformation til arrangør

Osteoporoseforeningen
Tlf: +45 86 13 91 11
info@osteoporose.dk